Om Dansk Guide
På en guided tur til Hampton Court Palace

Om Dansk Guide

Jeg hedder Anne, og jeg har boet midt i fantastiske London i 15 år.

Til trods for det, har jeg aldrig tabt lysten til at være turist, jeg elsker stadig at opleve og udforske både London, dens historie og byerne udenom.


Jeg bruger meget tid på at gå rundt i London både i områder jeg kender, men og på opdagelse i nye kvarterer, Ja, efter 15 år er der faktisk stadig steder jeg ikke har set, det siger lidt om hvor stort udvalget af oplevelser er i byen! Der er altid noget at lave her; markeder at besøge, restauranter at prøve, teater at opleve eller museer at se. London sover aldrig!


Før jeg startede Dansk Guide brugte jeg alle mine ferier og fridage på at vise venner og familie rundt (det gøre jeg nu egentlig stadig). En dag, efter en lang weekend i London med mig som guide, sagde  et familiemedlem til mig:

 

"Anne, det er så rart at have dig med rundt for man skal slet ikke bekymre sig om at finde vej eller kigge i guidebøger, du ved jo alt  og kan finde alle steder hen. Du skulle da tage penge for det her".

 

Så det gør jeg nu! Efter mange år som autodidakt guide, og efter en periode uden turister på grund af covid-19, begyndte jeg i sommeren 2021 på en professionsbachelor i natur- og kulturformidling, så til sommer er jeg officielt uddannet formidler! Og så jeg er vild med London og endnu mere vild med at dele min viden og fascination med andre! 


Jeg synes alle der er heldige nok til at besøge London skal have den bedst mulige oplevelse, og det vil jeg gerne være med til at sikre at alle får!


Hvis du vælger at booke med Dansk Guide kan jeg love en fantstisk dag. Selv om jeg synes, at jeg ved en masse om London, går jeg meget op i at forberede mig specifikt til de gæster jeg har, så dagens indhold passer perfekt til dig og din familie, venner eller kollegaer. Derfor stiller jeg som regel en masse spørgsmål om jer når I booker så jeg kan være sikker på den tur I får bliver interessant, sjov og spændende for alle uanset alder og interesser og som regel rammer jeg helt rigtigt!

"Vi har lige været hele familien i London - 3 generationer - og havde i den forbindelse booket Anne til at vise os lidt rundt og fortælle om London på dansk. Vi kom både de traditionelle steder og også i små gyder m.v. som vi aldrig selv havde fundet.

Anne ved rigtig meget om London og vi vil alle - ung som gammel - varmt anbefale hende som guide i London. Det hele er meget uformelt og foregår i en meget hyggelig stemning."


Connie 2019



"Uudtømmelig viden om ALT og masser af små anderledes og sjove historier som paratviden, uanset hvad nogen i selskabet spurgte til. Vi kan varmt anbefale Dansk Guide, der tog hele vores virksomhed på fodtur rundt i London (...) og i øvrigt en sjov og autentisk frokost, som også var arrangeret af Dansk Guide.


Anne kunne fortælle noget hele tiden i de 8 timer, vi travede London rundt ... og hvor frokostpausen blot varede en times tid. Jeg ved, at man sagtens kan booke meget kortere ture - faktisk få skræddersyet sin oplevelse - så jeg nævner blot varigheden for at vise, hvor meget Anne rent faktisk ved og evner at formidle på en levende og interessant måde."


Hannah og Per 2019


⭐⭐⭐⭐⭐


"En fantastisk god guide. Var godt forberedt. Vidste en masse om det vi så. Og var godt til at give feedback på mails inden vi mødtes - så alt var timet og tilrettelagt."


Ulrik 2017


"Jeg har været på en guidet tur rundt i Londons gader med Anne som guide.

Det var en fantastisk tur.

Vi så alle de kendte seværdigheder. Anne kunne fortælle mange interessante historier om bygningerne og de mennesker, solhat boet der, eller bor der nu.

På turen kom vi også forbi knap så kendte steder, som en turist aldrig selv ville opdage.

Anne tog os rundt i Londons gader, og viste og delte ud af sin store viden om London.

Tak for turen, Anne.

Vil helt klart anbefale andre at booke Anne"


Helle 2020


⭐⭐⭐⭐⭐


"Vi har fået hjælp til billigere teaterbilletter, tips til transport og rigtig mange andre ting. Det har været alle pengene værd. Kan kun anbefales."


Mogens 2017



"Man får en personlig planlagt tur, ingen panik, man når at nyde det man har lyst til.

Vi vil til en hver tid anbefale Anne fra Dansk Guide."


Fam Nielsen 2014


Skriv en mail til mig hvis du gerne vil høre mere om hvordan din ferie i London kan blive endnu bedre og husk at følge mig på Facebook, så får du nemlig en daglig dosis skøn stemning fra London!

"Vi var otte danskere i alderen fra 11 år til 81 år, der havde Anne som guide i fem timer.

Det gav os alle en fantastisk introduktion til London og vi kom rundt i dele af London, som vi ellers ikke ville have fundet på egen hånd.


På forhånd havde vi snakket vores ønsker igennem, så turen blev skræddersyet til vores behov. Undervejs var der god tid til både spørgsmål og pauser, så både unge og gamle kunne følge med.

Anne har en kæmpe viden om London, både fun facts og historiske data bliver delt og alle spørgsmål blev besvaret med stor tålmodighed, og det skal man have med vores familie :-)


Vi kan varmt anbefale Anne til alle aldersgrupper."


Lise 2019



⭐⭐⭐⭐⭐


"Vil helt klart anbefale Anne som guide i London."


Pernille 2017


⭐⭐⭐⭐⭐


"Vi var på rundtur med Anne på Tower (...) en fantastisk sød og venlig guide . Meget velforberedt og svar på alt.


Kan varmt anbefales."


Anna 2017


⭐⭐⭐⭐⭐


"Vi har haft nogle fantastiske dage i London sammen Anne, som er en super dygtig guide.  Det kan klart anbefales - selv hvis du har rejst i London før."


Anders 2017

⭐⭐⭐⭐⭐


"Absolut anbefalelsesværdigt, en velformuleret og vidende fortæller og en dejlig personlighed."


Signe 2017


"Tak for sidst, det var en stor fornøjelse af bruge dig som guide. Vi har alle været meget tilfredse med de oplevelser du gav os. Vi anbefaler dig videre til alle venner som skal besøge London fremover."


Fra 8 friske piger i vores bedste alder 2016


"Anne er en fantastisk formidler, som giver sig tid til alle spørgsmål, store som små, og samtidig deler gavmildt ud af sin viden om Londons historie på en interessant og spændende måde.  Efter vores guidede tour hjalp hun os med at planlægge resten af vores tid i London og kom med masser af gode tips og råd.

Seks stjerner ud af fem fra os."


Annette 2017