Hvorfor London

Hvorfor London?

’Hvorfor ikke?’


Kan jeg jo ikke lade være med at svare på det spørgsmål For London er en fantastisk storby med en historie der kan fascinere og imponere de fleste.  I over 2000 år har den skønne by ligget her, ved bugtningerne i Themsen og siden da har byen tiltrukket folk fra hele verden, som alle har formet og udviklet byen. London er i dag en af de største byer i verden, med en befolkning der tæller 9 millioner mennesker, ud af dem er knap 50,000 danskere. Byen er et smeltedigel af kulturer og ud over danskerne er der 270 forskellige nationaliteter i byen og der tales dagligt omkring 300 forskellige sprog i Londons gader, som vores borgmester sadiq Khan siger '"London is open'" London er åben, for alle!


Det er derfor ikke svært at forstå hvorfor London også tiltrækker milllioner af turister hvert år, og hvorfor folk kommer tilbage igen og igen. Siden romerne ankom omkring år 50 og grundlagde byen har London haft ikoniske bygninger, som folk kom langvejs fra for at beundre, og det gør de selvfølgelig stadig, hele året rundt.


I dag er det også i høj grad kulturlivet der er med til at tiltrække de over 30 millioner turister, der besøger London hvert år. Teatrene har årligt over 15 millioner besøgende, inklusiv lokale og nationale turister. Museerne er populære blandt både lokale og turister, Naturhistorisk Museum byder hvert år 5 millioner besøgende velkommen, mens British Museum er besøgt af over 4 millioner hvert år.


Her findes også restauranter med mad fra det meste af verden, og ikke mindst de traditionelle pubs, som hver eftermiddag fyldes med folk med en pint eller et glas lemonade i hånden. Her kan turisterne få en indblik i hvordan den lokale londoner slapper af efter endt arbejdstid, eller nyder Sunday Roast i slutningen af ugen , ofte efterfulgt af en fodboldkamp eller to.


For London er hjem for hele syv Premier League fodboldhold og der er altid rift om billetter til deres kampe, både blandt lokalbefolkningen og turisterne. De har også alle rundvisninger på deres stadioner og mange fodboldfans synes et besøg på Englands national stadium Wembley er spændende.


Shopping er også en yndet beskæftigelse blandt turisterne, med to af Europas største shopping centre, Westfield, i byen og nogle af de hyggeligste shoppinggader i landet, er der der rig mulighed for at få garderoben udskiftet når man besøger London.


London blev verdens første National Park City i 2019 og med over 8 millioner træer og over 15,000 arter af dyr og insekter, er det ikke kun storbyfolk der nyder byen, med næsten  50% grønne områder er London også skøn for naturelskerne, og de mange store parker giver åndehuller, som især turister der ikke er fra storbyer mulighd for at slappe af og finde ro midt i storbyræset.


Og som nævnt i indledningen løber Themsen jo lige igennem byen og opdeler den i nord og syd. Floden, der blev erklæret biologisk død for 60 åt siden, er i dag, trods sit mudret udseende den reneste storbyflod i verden og hjem til både søheste og hajer, og med jævne mellemrum tæller turisterne i byen ikke kun mennesker, men også hvaler og sæler, som kigger ind fra Nordsøen i kortere eller længere perioder.


Du kan læse meget mere om London på min blog og se flere billeder på facebook siden og selvfølgelig opleve byen sammen mig hvis du booker en guide tur.